Laboratoriet for serigrafi og risografi
Om Laboratoriet for serigrafi og risografi
Laboratoriet varetager undervisning i samt udvikling af serigrafi og risografi (digital duplikering) som billedkunstneriske medier.
Serigrafien og risografien indeholder begge en materialemæssig alsidighed, og deres trinvise metodik lægger op til valg, nye veje og udfordringer. De to trykketeknikker giver den studerende nogle særlige muligheder for at opøve billedkunstneriske færdigheder i forhold til fordybelse, struktur og praksis.
I en vekselvirkning imellem kurser, længere vejledningsforløb og individuelle konsultationer tilbyder laboratoriet en grundig indsigt i og forståelse for at håndtere den serigrafiske og risografiske metode og integrere dem i en billedkunstnerisk praksis.